Velkommen hjem

Jeg har fået den bedste velkomst i Danmark.

Det var en lang rejse hjem. Var endt i byen med hollænderne fra mit hostel, og skulle op klokken 7 næste morgen for at komme tilbage til Beit Tamar og hente min bagage.

Jeg fik pakket alt mit lort som hovedsageligt bestod af tøj, tørklæder og sko. Og der var meget lort.
Jeg har skrevet personlige breve til alle beboerne og lagde det på deres senge, og jeg fik brugt mine sidste 11 shekel på en lille pakke hummus og en dåsecola. Så kunne det ikke blive en mere israelsk diæt.

Min husmor var på arbejde, og jeg sad med hende og hyggede mens jeg ventede på min lufthavnstaxa.
Det var meget hyggeligt, og utroligt dejligt at få en god mulighed for at sige farvel og tak for et godt halvt år.

Jeg fik en lille klump i halsen, da taxaen kørte ud af indkørslen til Beit Tamar, men det var slet ikke så slemt som frygtet.
Jeg er blevet indstillet på at skulle hjem, og mine sidste dage i Tel Aviv har skubbet de sidste 6 måneder ud i periferien af min bevidsthed.

Selve akten i lufthaven med check in og alt som hører dertil i det israelske system gik nogenlunde smertefrit.
Mine meget tætpakkede tasker skulle åbnes og rodes igennem, og jeg var lige ved ikke at måtte få min hummus med. Kun fordi jeg med panik i øjnene fortalte at det var min madpakke til resten af dagen, forbarmede pigerne ved security sig over mig.

På min billet står der at vi må have 30 kg med, og på flyselskabets hjemmeside står at 32 kg kan gå igennem uden betaling, at man må have 8 kg håndbagage og en computertaske op til 4 kg.
Mine tasker vejede henholdsvis 20 kg og 12 kg og min håndbagage vejede 8 kg, hvor min computertaske vejede 4 kg.
Damen ved skranken var pissed off, og sagde jeg kun måtte have 20 plus 8 kg med, men jeg endte mirakuløst nok at få det alt med uden ekstra betaling.

Efter 3 timers søvn, transport fra klokken 7 og frem til 22.30 (23.30 min tid) blev jeg taget imod i Kastrup af min far, mine to kusiner og min veninde der alle stod med flag og kæmpe smil.

Min far kørte os alle ud til mine kusiners lejlighed i København, og så blev der ellers åbnet op for øllene og sladderen og turen gik mod byen.
Aftenen før jeg tog til Israel, var jeg på hardcore druk på Floss i det indre København med de samme piger. Jeg mødte blandt andet Carsten Soulchock og mistede størstedelen af min hukommelse fra aftenen. Klokken 7 næste morgen i Kastrup lufthavn var jeg stadig beruset og bagstiv da vi boardede.

Det blev aftalt at min rejse til Israel skulle fuldendes med samme slags bytur når jeg kom hjem. Og det lykkedes.
Jeg var hjemme klokken 5 dansk tid, og det var herligt at feste i Danmark igen med mine kusiner og veninder.
Jeg var hverken beruset eller bagstiv da min far hentede mig i den lille sorte sportsvogn næste formiddag, men tømmermændene levede i bedste velgående. Heldigvis var det den slags bytur som var alle ildelugtende prutter og en dundrende hovedpine værd.

Jeg er tilbage, og jeg er klar til fest med mine veninder og rustur på universitetet.
Bring it on, den sidste uge har jeg varmet godt op, og er nu ready.