torsdag den 5. august 2010

Kom og se mit Jerusalem

Peder, Simon og Matilde rejste alle hjem d. 31. juli efter vores volontørophold sluttede.
Jeg valgte at blive i Israel halvanden uge længere.

Min mor kom til Jerusalem mandag morgen og tilbragte tre fulde dage med mig. Tre dage lyder måske ikke af så meget, men jeg sætter bare uendelig stor pris på at hun tog sig tiden og økonomien til at besøge mig i mit Jerusalem, mens det stadig er mit.

Det var helt igennem fantastisk at have tre hele dage, hvor det kun var min mor og jeg sammen. Og hvor jeg havde mulighed for at vise hende hvordan jeg har levet det sidste halve år.
Ligesom at det var nice at have Esben til at kigge forbi.

Da hun ankom, fik hun en typisk israelsk morgenmad bestående at kage og sødt brød samt lidt vandmelon, og jeg fik vist hende rundt på Beit Tamar, hvor hun have mulighed for at se mit nye hjem og få af beboerne.
Vi havde et stramt program, hvor jeg fik vist hende det døde hav, jeg tæskede hende igennem alle attraktionerne i Jerusalem, specielt i den gamle by, og jeg havde hende med til Bethleham så hun fik oplevet Vestbredden og så den mur som adskiller Israel fra Palæstina.

Min mor var hardcore og holdt godt ud til trods for det tjeppe tempo og den høje temperatur.
Hun er folkeskolelærer, og jeg er vant til fra barnsben af altid at have været på kultiverende sommerferier. Min familie har altid rejst meget, specielt i Europa, da min far har firmabil. Og til trods for 3 uger i sydens sol hver sommer, har jeg aldrig været brun når jeg kom hjem. Halvdelen af tiden er altid tilbragt i diverse byer, hovedstæder såvel som gamle byer med bymure, og på museer og udstillinger.
Min mor har altid været opsat på at få sine børn til at lære og opleve den verden de lever i. Og programmet har altid været stramt.
Storbysferier var altid det hårdeste. Ud af døren klokken 8 om morgenen og først hjemme igen ved midnatstid. Det var hardcore.

Jeg er blevet meget præget af dette. Min trofaste makker når jeg skal et nyt sted hen, er altid min guidebog og en plan med 10 forskellige punkter på.
Og da min mor kom til Jerusalem, havde jeg også planlangt ned til mindste detalje, hvad vi skulle se, hvor det var, og hvordan man kommer fra A til B.
Og det lykkedes. Min mor lever stadig, og hun har nu en masse på opleveren.
Nu bliver det rart med strand og fest i Tel Aviv de sidste dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar