Endelig oprandt dagen hvor jeg opholder mig lovligt i Israel.
Som volontør skal jeg have et volontørvisum, men jeg har indtil i formiddags opholdt mig på turistvisum.
Det har været et værre bøvl med af få dette visum.
Det optimale var at vi fik visumet i starten af vores ophold, men ting tager tid. Især i Israel.
Blot deres opførelse af citytoget har stået på siden 1995, og de ser ud til at være alt andet end færdige. Der er konstant vejarbejde med tre vejarbejdere hver sted. En står og laver cement mens de to andre ser på. Og det er den vildeste aktion man kan observere.
No wonder at israelere har et ry for utålmodighed, når alt praktisk tager evigheder.
Jeg har været noget nervøs angående visum. Jeg har haft en del ind- og udrejser til landet. Fem for at være eksakt. Og det ser ikke så godt ud i passet med alle stemplerne når man kommer og skal have visum på ny.
De første 4 indrejser til landet har jeg fået 3 måneders turistvisum. Ikke helt uden problemer, men det er lykkes i sidste ende hver gang.
Dog fik jeg kun 2 ugers visum da jeg kom tilbage fra begravelse i Danmark. Det var ikke acceptabelt at jeg endnu ikke havde volontørvisum efter næsten 4 måneders ophold i landet. Heldigvis havde jeg en aftale med Dina Luati på visumkontoret i dag, 12 dage efter min sidste indrejse i landet. Og denne gang fik jeg mit visum!
Jeg havde oprindeligt min første aftale på visumkontoret d. 3. maj, men da jeg ikke havde en israelsk medical report, måtte jeg slukøret gå derfra med en ny aftale en måned efter.
I dag er lykkens dag. Jeg har fået mit visum, og om en måned kommer min bror til Jerusalem på en uges ferie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar