Fordele og ulemper ved at bo tæt på sit arbejde

Hvor er jeg til tider egentlig ubeskriveligt klam.

Jeg er et udpræget B-menneske. Hvorfor jeg så har formået at gå på et gymnasium, hvor jeg skulle med en bus 7.10 om morgenen, haft morgenvagter i tre år ved en bager og valgt et arbejde med mange 7-15 vagter på et plejehjem, er mig en gåde.

Jeg kan aldrig gå tidligt til ro om aftenen, og når det så bliver morgen og alarmen ringer, bliver der alt for ofte trykket på snooze.
Første 9 minutter er morgenbadet som droppes. De næste 9 minutter er morgenmaden som springes over. Og de sidste 9 minutter med smukkesering er ikke engang en del af skemaet. Jeg foretrækker søvn frem for skønhed. Dette resulterer jævnligt i, at jeg ligner en hængt kat eller det der er værre.

Min morgenrutine ved en morgenvagt er, at vækkeuret ringer 20 minutter før jeg skal møde. 16 af minutterne tilbringes under dynen. Fire af minutterne bruges på at komme op, famle efter en t-shirt og shorts og børste tænder.
Hvis det er rigtig slemt om morgenen, og jeg er rigtig træt, står jeg relativt hurtigt op og får noget tøj på (dette tager alt mellem 30 og 60 sekunder alt afhængigt af hvor groggy jeg er) og ligger mig straks tilbage i sengen igen. Jeg har alligevel fri 2-3 timer efter, hvor jeg kan børste tænder, gå i bad og skifte undertøj. Så hvorfor spilde søvn på det?

Jeg er virkelig blevet doven hvad angår mit udseende og min hygiejne før en morgenvagt. Jeg ved at jeg alligevel bare kan smutte på toiletpause undervejs og ordne det forsømte.

Det er virkelig lækkert at jeg kan gå til og fra arbejde hver gang jeg lyster. Har jeg valgt noget tøj som ikke er behageligt alligevel, kan jeg bare gå tilbage til værelset og skifte. Skal jeg have lidt creme på min solbrændte krop, kan jeg smutte "hjem" og ordne det og være tilbage på arbejdet 3 minutter efter. Det er meget belejligt.

På den anden side kan man aldrig komme helt på afstand af arbejdet og beboerne, i og med at vi bor på institutionen. Godt nok kan vi lukke vores dør ind til Volontørafdelingen, men en dør som kan lukkes, kan også åbnes.
Og en gang imellem får vi uventet besøg af en beboer, eller en worker kommer og beder os om hjælp. Det er ikke noget problem, men det ville også være rart med et privatliv når man har fri.