tirsdag den 22. juni 2010

Crossroads

Shania Twains hit "Man, I feel like a woman", Danseorkesterets "Kom tilbage nu" og Ricky Martins "Living la vida loca" kører på fuld blæs i højtalerne, og tøserne Annette, Lisbeth, Sine og Astrid kører i deres lejede bil mod Golan Højderne i det nordlige Israel.
Det er essensen af den forrygende roadtrip jeg lige har haft.

Programmet lød, at søndag skulle vi starte ud med at bade et sted kaldet Sachne. Ord kan ikke beskrive dette sted. Sachne er naturlig formede vandbassiner. Det er en stor unik svimming pool med det klareste blå vand, som er helt frisk. Der var intet mere afslappende end at hoppe i vandet, der havde en helt tilpas temperatur.
En perfekt måde at starte ud med.


Efter Sachne gik turen mod Nazareth, hvor vi ville shoppe efter stilletter og andet gejl. Nazareth er dog en kristen by, og alt har lukket om søndagen - pånær et shoppingcenter, som vi selvfølgelig besøgte.


Mandag skulle vi vandre i naturreservatet Banias for at se vandfald. Det fede ved at vi kun var piger afsted, var at det var okay at tage en masse billeder. Først af den enkelte, så gruppebilleder, og så lige endnu et når håret ikke sad som det skulle.


Efter Banias, tog det sin tid at finde frem til en kibbutz, hvor vi skulle riverrafte på Jordanfloden. Efter lidt køren frem og tilbage, formåede vi dog at finde frem.
Det var ikke den helt vilde river rafting. Faktisk flød vi bare langs strømmen. Alligevel morede vi os gevaldigt.
Vi havde fællessang og vandkamp, og er du gal, hvor er der mange drenge og gamle mænd som falder for fire danske piger. Mange vi sejlede forbi, spurgte ind til hvor vi var fra og hvor gamle vi var, og især en båd med soldaterdrenge synes godt om vores båd. At følelserne ikke var gengældt, forstod de ikke, "Do you realize that most of the Israeli girls would die to be with me?".


Tirsdag morgen kørte vi hen til en ranch i Kursi, et sted i bjergene ned til Genesereth sø. Her skulle vi nemlig ride på heste.
Jeg var den eneste af os fire piger som nogensinde har reddet. Men det er 10 år siden jeg sidst har siddet i en saddel på en hesteryg.
Stemningen var høj og munter, selvom Sine og Lisbeth ikke var helt trygge ved de store dyr.
Det viste sig dog at være rigtig sjovt. Jeg følte mig helt malplaceret i starten, men jo længere tid vi red, des mere naturligt blev det for mig igen.
Vi red i bjergene imellem oliventræer og stenbrud med udsigt over søen, og selvom der var varmt, var der en lille brise som gjorde det udholdeligt.
Alle fire piger havde nydt at prøve at ride, selvom vi alle kunne gå for at være en Betinna på 12 år som læser Wendyblade og elsker sin hest, Musse.


Da vi ømme i vores bagdele drog videre i programmet, lød det på at besøge Ein Geve Kibbutz, en af de eneste tilbageværende kibbutzer som er en "rigtig" kibbutz.
Her spiste vi frokost og var på en lille togtur rundt i kibbutzen. Her var blandt andet kostalde, strudsefarm og bananplantage. Derudover så og hørte vi hvordan en kibbutz er sammenskruet.
Det var interessant endelig at se hvad en kibbutz egentlig er. Hver gang jeg har fortalt derhjemme at jeg skulle til Israel er jeg blevet spurgt om jeg så skulle i kibbutz. Har altid svaret nej, uden egentlig at vide hvad en kibbutz er. Nu har jeg set det. Sejt.


Før vi vendte skuden helt hjemad, tog vi en dukkert i Genesereth Sø.
Stranden var klam, og søbunden smattet, og det blæste helt vildt. Men jeg kan ikke have set søen to gange uden at have badet i den, så jeg sprang i bølgen blå.
En dukkert var dog også tiltrængt, for temperaturen var helt ekstremt høj. Sveden piblede konstant ned af os.
Det var så varmt at min fine stråhat, som jeg i dyre domme har købt, er skrumpet i varmen.


Alt i alt har jeg haft en rigtig god tur i selskab med Sine, Lisbeth og Annette. Det var skønt med kvalitetstid sammen, og vi har virkelig nydt hinandens selskab.

Og så er der intet bedre end en bil fyldt med tøser som af sine lungers fulde kraft, skråler "Man, I feel like a woman".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar