Spørge-Jørgen tager til Egypten og Jordan med de kristne

Sine og jeg har fiflet os til i alt 25 feriedage hernede, og det var på tide at få brugt nogle af dem.
Sammen med Israel Missionen, Joffihuset, Ordet & Israel og Dicipelskolen i Tiberias var vi 40 unge som rejste til Egypten og Jordan fra 4-10 april.

Det var en ubeskrivelig oplevelse hvor vi blandt andet besteg Sinaibjerget, sov på toppen så vi kunne se solopgangen. Vi vandrede i en ørken, hvor vi sov i en beduinlejr. Vi red på kameler og så et camel race. Vi sov i sivhytter ned til Det Røde Hav. Vi var på jeep tur i Wadi Rum. Vi fik ikke-alkoholiske drikke og vandpibe i Aqaba. Vi vandrede rundt i Petra og vi legede S, P eller K i Amman. Og jeg har fået ufatteligt mange stempler i mit pas. Awesomeness!

Jeg var meget spændt på at komme afsted. Jeg kendte ikke særlig mange, og jeg vidste at jeg ville være noget anderledes end alle de andre. Dels fordi jeg er nordjyde (der var kun én mere udover mig af samme "nationalitet", alle andre kommer fra bibelstrædet - nemlig midt- og vestjylland) og dels fordi jeg ikke er kristen.
Det sidste viste sig dog slet ikke at være nogen hindring for at møde det nye fællesskab. Det skabte mange spændende samtaler om livets store spørgsmål, og ofte kom spørgsmålet om hvorfor jeg så var taget til Israel, når det ikke var af religiøse årsager. Mit svar

blev kortere og kortere for hver gang, og til sidst komprimerede jeg det til sætningen at det er fordi jeg fik fortalt at det var landet som flød med mælk og honning.

Hernede er jeg den helt store Spørge-Jørgen, men ingen virker til at have noget imod det. Alle svarer gerne på mine store og små spørgsmål om deres tro, og jeg nyder at suge informationerne til mig.
Blandt andet har jeg fået udspurgt mange om synet på skabelsen, på ægteskab, på det at have sex før ægteskab, på at drikke sig fuld og på homoseksualitet.
Til trods for at jeg hovedsageligt rejser med unge fra Indre Mission og Lutheransk Mission, og de har de samme grundværdier, er alle de svar på de spørgsmål jeg stiller, forskellige fra individ til individ.
Det er det forunderlige ved at læse biblen. Det er som hvis en dansklærer beder sine elever om at analysere og fortolke en roman, og alle de stile læreren vil få tilbage, alle er forskellige. Det er forskelligt fra person til person hvad der bliver lagt mærke til og vægt på.
Jeg bør også snart selv begynde at læse lidt i min lommebibel på hverdagsdansk, så jeg kan få et endnu større indblik i hvorfor de kristne og jøderne ter sig som de gør.