lørdag den 24. april 2010

Max Brenner, chocolate by the bald man




Så er det altså sket. Jeg er blevet forelsket. Jeg har fundet kærligheden hernede i Israel, nærmere betegnet i Tel Aviv.
Det er dog ikke et menneske som har stjålet mit hjerte, men værket af et menneske.
I Tel Aviv kan man komme på en restaurant som serverer almindelig mad, men har specialiseret sig i chokolade desserter. Stedet hedder "Max Brenner Chocolate Bar" og første gang jeg følte forelskelsens sommerfugle sværme i min mave, var da volontørerne Lisbeth, Annette og Martin fra Tel Aviv introducerede os for Max Brenner i marts måned. Det var kærlighed ved første mundfuld.

Vi er lige kommet hjem fra endnu et besøg hos Tel Aviv volontørerne. Det var skønt at se dem igen, selvom det ikke er så lang tid siden vi var på udflugt sammen. Men hvad der næsten var endnu mere skønt, var at besøge Max B. igen. Jeg elsker ham.
Efter en fantastisk lækker aftensmad kokkereret af vores værter blev der slået mave, røget lidt vandpibe og gjort klar til dessert på Max Brenner.
Ord kan ikke beskrive den kulinariske fornøjelse det er for hver mundfuld man tager. Det er alt lavet på et orgie af rigtig chokolade.

Det kan kun anbefales at hvis man kommer til Tel Aviv, skal man besøge dette sted. Man kan også besøge Max Brenner i USA, Australien, Filippinerne og Singapore. Har man muligheden, gør det!
Men advarsel: Et besøg hos Max Brenner fører oftest til afhængighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar