Det er vores fridag, og hvad gør man på sin fridag derhjemme? Jeg er normalt god til at være social, men jeg er også god til at ligge i sofaen og se den ene genudsendelse efter den anden med dårlige realityprogrammer, gerne Top Model og Project Catwalk.
Her bruges fridagene anderledes. Sammen med 7 andre volontører og Lise, tog vi på udflugt til Qumran, Masada og Ein Gedi.
Hvis jeg lige skal agere som lommeparlør, for jer som ikke har historien og geografien helt på plads, kan jeg fortælle at Qumran er det sted hvor dødehavsrullerne blev fundet, Masada er en gammel fæstning, hvor det siges at 900 jøder begik kollektivt selvmord for at undgå at romerne fik magten over dem. Samme sted havde kong Herodes til sommerhus. Ein Gedi er et af de steder, hvor det er muligt at bade ved Det Døde Hav.
Ved Qumran så vi de grotter, hvor man har fundet forskellige fragmenter fra dødehavsruller og livet i bjergene for over 2000 år siden.
Vi besteg Masada, da fæstningen er beliggende oppe på et bjerg. Et kort øjeblik overvejede jeg at tage liften op til toppen, men jeg er stædig og vil kunne svare at jeg gik op til Masadafæstningen - hvis nu jeg engang møder nogen som spørger mig.
Det var en times gåtur op i solens hede ved middagstid, men Negev-ørkenen er et smukt syn, så humøret led ingen last.
Hvis vi ikke havde haft Lise med som vores helt private audioguide, havde Masada ikke været særlig spændende, da det blot er gamle ruiner. Men Lise var med, og det var spændende at høre om hvordan man kunne leve i et overflodssamfund på toppen af et bjerg i ørkenen.
Masada ville være mit foretrukne hotel, hvis jeg havde levet for 2000 år siden. Ham Herodes havde sans for luksus med diverse spa og dampbade. Jeg kunne godt have været en af hans mange koner. Materialisme er lige mig.
Efter at have været kulturelle, blev det tid til at plaske rundt i Det Døde Hav. Det var så fedt!
Jeg har godt hørt at man flyder så let som ingenting. Men at det virkelig passede havde jeg ikke tænkt nærmere over.
Det er sandt. Man ligger vitterligt i havets overflade. Jeg kunne ligge på maven i vandet som om at jeg lå på en luftmadras. Men det var bare mit fedt og koncentrationen af salt i vandet som gjorde det muligt. Det var helt sikkert ikke min sidste gang ved dette hav.
Det eneste jeg skal have i mente, er nok at man ikke skal tage afsted efter en omgang Jordan-mave. Det har tendens til at svie bagi. Og så skal jeg nok lade være med at udpensle hvorfor for jer, men blot lade jeres fantasi sætte i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar