Palmesøndag

Palmesøndag er den dag hvor Jesus ankom til Jerusalem til jødernes pesach, og blev taget imod som en konge, og folk viftede med palmeblade for hans fødder. Den dag i dag samles mennesker stadig til et optog på toppen af Oliebjerget, og går ned ad den rute Jesus siges at have gået mens de synger og vifter med palmeblade.

Når jeg fejrer palmesøndag med min familie i Danmark, gør vi intet i denne stil. Faktisk gør vi slet ikke noget. Og hvis vi gør noget som har noget som helst med påsken at gøre, er det at sende gækkebreve og finde påskeharens påskeæg. Og det har åbenbart intet at gøre med påske, til trods for at ordet påske indgår i navnene.

Jeg har fejret denne palmesøndag ved at gå ned ad Oliebjerget i et kæmpe optog sammen med kristne fra verden over. Jeg gik side om side med præster, nonner og munke samt almindelige, glade mennesker, og stemningen var høj og munter.


Vi var en dansk lille gruppe som fulgtes ad og sang salmer og lovsange. Og til trods for at jeg var den eneste ikke-troende blandt os, var jeg den eneste som gik med et palmeblad. For helt ærligt, hvis jeg er taget hele vejen til Jerusalem og har mulighed for at fejre dagen traditionen tro, skal det da udføres til punkt og prikke. Jeg ville have det hele med.


Dagen var fuld af interessante oplevelser. Der var virkelig gang i optoget, og jeg endte med at danse i en rundkreds med en flok asiasiske kristne samt en præst og tre nonner, før jeg skulle høre patriarken holde en tale. Patriarken er forresten for de ortodokse kristne hvad paven er for katolikkerne.

Aldrig har jeg før prøvet at gøre så meget ud af palmesøndag. Det var en fed, fed oplevelse. Jeg kan ikke vente til at opleve flere traditionelle ritualer!