onsdag den 24. marts 2010

Kender I det, når man ved en fejltagelse smider sine underbukser i toilettet?

Jeg får alt for lidt søvn hernede. Og det er min egen skyld. Nogle gange får det blot uheldige konsekvenser.

Da jeg i morges stod tidligt op (af egen fri vilje, fordi det var min fridag, og det skal udnyttes til fulde), var jeg åbenbart ikke vågnet helt op endnu.
Jeg var gået ind på badeværelset for at tage mit morgenbad, men så forkludrer jeg min morgenrutine.
Jeg plejer om morgenen at gå på toilet og smide mine snavsede underbukser til vask, men denne morgen går jeg ikke på toilet. I stedet smider jeg trusserne i toilettet, og først da de ligger i kummen og langsomt vædes til med væske, går det op for mig hvad jeg har gjort.
Jeg bander og svovler, får underbukserne fisket op og går i bad.
Heldigvis forvekslede jeg kun toilettet med vasketøjskurven, og ikke vasketøjskurven med toilettet. Så havde det været en helt anden, og noget mere ulækker fortælling jeg havde om morgenens strabadser.

Det er ikke altid lige nemt at se forskel på vasketøjskurven og toilettet. Begge har jo noget med vand at gøre.

1 kommentar: