"Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og fra jord skal du igen opstå".
Jeg har igen været i Danmark. Denne gang for at høre disse ord.
Det er aldrig nemt at miste. Uanset hvad du mister. Om det er din pung, en du elsker eller dig selv.
Jeg har nu mistet to vigtige personer i mit liv, mens jeg har været i Israel. Det er i situationer som disse, at jeg virkelig har følt mig langt væk hjemmefra.
Jeg var godt klar over, at der ville være en reel risiko for, at jeg ikke ville se dem igen, når jeg kommer tilbage. Men man kan ikke rejse fra min familie i 6 måneder og forvente, at der ikke sker noget. Det ved jeg af erfaring. Så jeg tog afsted og håbede på det bedste.
Før jeg rejste til Israel, havde jeg dog tænkt meget over, hvordan jeg ville reagere, hvis nu jeg skulle miste. Hvad ville jeg gøre?
Hvad gør man egentlig, når man hører at en pårørende er gået bort, og du befinder dig langt, langt væk?
Jeg græd. En del.
Heldigvis dækker forsikringen i det sidste dødstilfælde, og jeg har ubesværet kunnet komme tilbage til ceremonien.
Det er under sørgelige omstændigheder at jeg igen var i Danmark, men min tid derhjemme var intet mindre end fantastisk.
Vejret var dejligt, alt er lige sprunget ud og jeg har tilbragt meget tid med mennesker jeg elsker og holder af.
Med undtagelse af en vigtig person.
Men livet går jo fra A til B.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
..og det var ikke mindre end fantastisk, at have dig herhjemme en lille stund..
SvarSlet