Jeg burde blogge noget mere

... jeg finder bare ikke lige tiden til det.

Jeg burde skrive om vores tur til gravkirken og gravhaven.
Jeg burde skrive om min 3 timers lange gratis guidet tour, men det gider jeg ikke.
Jeg burde skrive om Sines og min tur til Tel Aviv.
Jeg burde beskrive mit første bibelstudie.
Jeg burde beskrive mit israelske besøg hos Morans familie. Men det bliver ikke lige gjort.
Jeg burde skrive om Purimfesten på et fancy hotel med 3 beboere. Det må vente til et andet indlæg.
Jeg burde skrive om vores tur til Oliebjerget.
Jeg burde skrive noget mere om hverdagslivet og arbejdet hernede. Måske gør jeg det på et andet tidspunkt.
Der er så meget andet jeg også burde skrive om, men jeg får det ikke gjort.
I stedet spiser jeg kage med de andre volontører, hvor vi vurderer hvor god en kage er på en skala fra 1 til 5.

Gravkirken og Gravhaven.

Begge steder siges at være det sted hvor Jesus blev korsfæstet og begravet. Jeg var meget spændt på at skulle se disse steder, og havde forberedt mig ved at læse i min gave fra Sine og Peder. Nemlig Bibelen i lommestørrelse og på hverdagsdansk, så jeg kan medbringe den på tur og forstå hvad der står.

I bussen på vej ind til byen gennemgår jeg så min viden med Sine om Jesus sidste dage, og finder ud af at min mor har bildt mig forskellige historier ind i min barndom. Jeg har lært Bibelen. Plus bonusfabler.
Dette erfarede jeg da Sine grinede af mig og så uforstående på mig, da jeg kom til Jesus gang på Via Dolorosa og jeg fortæller om rødkælken som synger for Jesus mens den fjerner en torn fra kransen om hans hoved og får en bloddråbe på sig.
Da jeg erfarede at denne historie blot var en fabel, blev jeg straks nødt til at spørge om historien om hvorfor enhjørninger ikke eksisterer så også blot var en fabel. Sine havde aldrig hørt om at disse ikke nåede med på Noahs Ark, men derimod druknede og blev til havskummet på bølgerne.
Jeg ved godt at at bibelhistorien ikke er min stærke side, men pludselig fandt jeg ud af at meget af det jeg troede jeg vidste, blot er fabler som medfører grin fra de som kender til Bibelens historier. Tak for det, mor!

Vi tog ind til den gamle by i Jerusalem, hvor Gravkirken er placeret. Jeg ved ikke hvad jeg forventede af at stå i kirken, måske en eller anden religiøs åbenbaring eller et kæmpe sug i maven. Men jeg må med skam melde at jeg ikke rigtig følte noget. Jeg ville rigtig gerne, men det var simpelthen for svært at få ind i hovedet at man stod og så på den klippe hvorpå korset var og at man stod i det man sagde var Jesus grav.
I mit indre syn, ser jeg Golgata værende en bakke udenfor bymuren med 3 kors og graven værende en grotte i en klippe på en øde mark.
Her var Golgata ind ad kirken og 20 meter op ad trappen til højre, og bum. Så står man og ser på 3 afmærkninger i gulvet, hvor det siges at korsene stod.
Ned af trappen igen og 65 meter i den anden retning, ser man så et kapel ovenpå det sted, hvor det siges at Jesus var begravet og blev fundet af Maria Magdalena. Kapellet var nok 2x1 meter og virkelig klaustrofobisk. Det var svært at forestille sig at Maria Magdalena ikke kunne finde Jesus inde i graven ved første øjekast. Hun måtte have været i en seriøs mangel af briller, for der var ikke så meget plads Jesus kunne udfolde sig på.
Det var en vild oplevelse at se Gravkirken, men som jeg har prøvet at beskrive, var det svært at forholde sig til at det var i denne kæmpe kirke at det hele foregik.

Efter Gravkirken skulle vi se Gravhaven, et andet bud på hvor Jesus blev korsfæstet og begravet. Der er megen diskussion om hvor det hele efter sigende skulle have fundet sted, og Gravhaven er vist nok taberen. Men idet at Gravhaven rent faktisk er en have, og grotten hvor Jesus skulle være begravet var en mindre grotte i klippen, kunne jeg meget bedre forholde mig til dette sted. Det var meget fredfyldt til trods for de mange turistgrupper.

Tel Aviv

Jeg har faktisk ikke så meget at sige om Tel Aviv endnu. Til trods for at vi var afsted fra kl 8 om morgenen til kl 10 om aftenen (deraf er 4 timer brugt på transport).
Det eneste vi oplevede, var en masse butikker og boder på markeder som fik os til at bruge en masse penge. Begges rygsække var proppet med nyt bras.
Jeg lovede mig selv højt og helligt ikke at købe for meget den første måned hernede. Det har jeg slet ikke kunnet overholde. Jeg har jævnligt købt stort ind hernede. Jeg kan ikke styre mig. Jeg elsker ikke at bruge penge, men jeg ELSKER at købe nye ting.

Bibelstudie

Jeg ved godt hvad I tænker, jer derhjemme som kender mig. Astrid plus bibelstudie er ikke lige en ligning I havde set gå op. Men det er sandt nok, jeg har været til mit livs første bibelstudie.
Det var faktisk meget interessant. Først skulle vi definere vores tro og beskrive baggrunden for den over for hinanden og så havde Jakob, den danske præst, fundet et stykke i Biblen som vi alle skulle læse, reflektere over det og derefter fortælle hinanden hvad vi hver især får ud af det.
Jeg kunne ikke helt finde ud af det, men det var spændende at opleve hvordan de andre tolkede hvad de læste.
Efter at have læst stykket i Bibelen, så vi en kortfilm der omhandlede det samme efterfulgt af kage. Mmh, ja. Kage.

Oliebjerget

Jeg vil så gerne kunne beskrive denne dags oplevelser, men vi så ufatteligt mange steder og det er allerede ved at blive en lang smøre, så vil prøve at gøre det kortfattet.
Lise, vores volontørkoordinator og Jakobs kone, mødte os volontører (Sine, Peder, mig og ægteparret Simon og Mathilde i starten af tyverne som ankom onsdag d. 17) foran Liongate i den gamle by tæt på Oliebjerget og herfra gik vi opad bjerget.
Første stop var Mariæ Gravkirke, hvor det siges at jomfru Maria blev begravet.
Næste stop: Discipelgrotten, Grotha Getseteman, hvor Judas forrådte Jesus med et kys. Her gav også jeg Sine et kys, men har endnu ikke forrådt hende.
Herefter så vi Getsetemans Have. Det var faktisk en ret stor oplevelse, for selvom den var meget sirlig, var der mange oliventræer og man kunne godt forestille sig at det var her Jesus mødte sine disciple natten til Langfredag. Det eneste som ikke passede ind i mit indre billede, var at det var højlys dag.
Ved Getsetemans Have lå også All Nations Church. Ifølge traditionen bad Jesus og kæmpede med sin dødsangst ved klippen inde i kirken. Da vi kom herind var en spansk præst ved at bede. Det var sjovt at jeg kunne forstå små brudstykker af hans bøn og forstod da han sagde Fader Vor.
Længere op ad bjerget kom vi til den russsisk ortodokse kirke kaldet Maria Magdalene, navngivet efter Zar Alexander den Tredjes mor. Templet var dybt imponerende set udefra, men inden i kunne den godt trænge til en kærlig hånd.
Næst efter Maria Magdalene kirken gik vi op ad bjerget forbi de mest attråværdige gravpladser for jøder og hen til en udsigtspost over Jerusalem og Kedrondalen ved Dominus Flevit-kapellet.
Endnu et stykke godt op ad bakke, ankom vil til Pater Noster kirken, Fadervor-kirken. Denne kirke er placeret hvor det siges at Jesus lærte Fadervor. Hvem havde gættet det? Her stod fader vor på mere end 60 sprog.
Til sidst, men ikke mindst, så vi Mosque og the Ascension, Himmelfartshelligdommen, hvor man siger at Jesus for til Himmels. Dette sted er arabisk ejet, da muslimerne også tror på at Jesus var en stor profet, dog ikke lige så stor som Mohammed. Inde i denne kirke finder man også noget som liger et fodaftryk i en sten, og dette fodaftryk siges at være Jesus.


Jeg håber at jer som læser bloggen, er tilfreds nok med at jeg ikke går mere i detaljer, for så ville jeg aldrig blive færdig med at beskrive og det vil blive et meter langt blogindlæg - endnu længere faktisk, når nu at der er nogen som insisterer på at få billeder med.

Der er stadig flere ting jeg burde skrive noget om, og hvis jeg har overskuddet til det skal I nok få lov at læse om det i et andet blogindlæg. Men hvem ved, der er så meget kage hernede som skal smages. Og alle ved at intet skal komme imellem mig og et stykke kage.