Fredag aften blev tilbragt med Shalom-aften hos præsteparret i selskab af de andre MTP-volontører (Meet the People, som er navnet på organisationen) og ægteparret Cecilie og Jeremy, der er repræsentanter for Dansk-jødisk venskab.
Da klokken var 3 minutter over midnat sang de fødselsdagssang for mig, og Lise fandt gaven frem fra hende og Jakob; en lækker pakke med showergel, deo og håndcreme samt en Carlsberg. Tænk sig at de allerede kender mig godt nok til at vide at øl er en af vejene frem til mit hjerte.
Min far og bedstemor ringede til mig da klokken var 12 i Danmark og sang for mig. Jeg blev utrolig glad, selvom min bedstemor ved en fejl havde fået en sovepille kl 18, havde hun holdt ud og holdt sig oppe til at kunne synge for mig ved midnat. Må ærligt erkende at i det øjeblik følte jeg et lille stik af hjemve. I år er første gang jeg fejrer år uden min familie.
Da Sine og jeg kom tilbage til Kærlighedshybelen, vores hjem, åbnede jeg en kold Tuborg, satte mig på vores tv-seng og reflekterede over mit 21. år og konkluderede at det har været awesome. Så tak til jer som har medvirket dette.
Til trods for at mit 21. år har været et vildt og heftigt år, blev jeg belønnet med lækkert vejr - både her og derhjemme.
Sine "vækkede" mig med fødselsdagssang, danske flag og fødselsdagsgave på sengen.
Morgenmaden tog vi på vores terrasse i solen med over 20 grader. Morgenmaden bestod af sabbatbrød, frisk frugt og chokoladecroissanter med Sine som bad en fødselsdagsbøn for mig og jeg kunne åbne min medbragte fødselsdagsgave fra Ann-Sofie. Det hele var så lækkert og jeg kunne ikke andet end at smile over hele fremøren.
Til frokost lavede vi guacamole med BBQ pringles, varmede pitabrød og lavede en lækker salat hvortil jeg drak endnu en af mine tuborg, som jeg købte på supermakedet forleden. Det hele var simpelthen så lækkert.
Vi skulle have spist noget kage til dessert, men vi var alt for forspiste. Kagen havde jeg ellers fået af workeren Elena og nogle af pigerne vi tager os af. Sammen med kagen fik jeg også chokolader, et duftlys med vaniljeduft og farverige balloner.
Ved 4tiden begyndte vi at gå imod byen, for vi skulle til en messiansk gudstjeneste kl 18, og på sabbatten er det en god ide at gå i god tid, i tilfældet at man ikke lige finder en taxa med det samme. Vi kom i rigtig god tid ind til byen, så Sine og jeg satte os på en cafe mens vi ventede på at klokken nærmede sig 18.
Den messianske gudstjeneste er nok noget af den mest syrede gudstjeneste jeg nogensinde har oplevet. Nu er jeg jo heller ikke så erfaren en kirkegænger, men denne gudstjeneste fortjener virkelig at blive beskrevet. Desværre kunne jeg ikke få mig til at tage billeder, så må beskrive det så godt jeg kan.
Udefra set, ligner bygningen en tilfældig kontorbygning. Oppe på 2. sal kommer man ind i et stort rum med rækker af lilla stole rettet imod en scene, og man bliver taget imod af nogle mennesker som udleverer et headset til os som ikke forstår hebraisk og derfor skal have den på engelsk.
Gudstjenesten startede med en times intens lovsang. Bandet bestod at en trommespiller i sit spillebur, en vokalist, et keyboard, guitar, bas, citar, bongotrommer og klarinet. Teksterne til sangene stod på storskærm på hebraisk-hebraisk, hebraisk med latinske bogstaver og til sidst en engelsk undertekst.
Folk gik fuldstændigt amok under lovsangen:
Der var hippiekvinden der dansede som om hun gennemgik en spirituel oplevelse.
Der var de unge fyre som hoppede rundt som var de til en hard core rockkoncert.
Der var børnene som dansede rundt i rundkreds
Der var den 40 årige mandlige jomfru med lyse lammekrøller, briller, en polo t-shirt proppet godt ned i cowboysbukserne, som dækkede over en lidt for rund kvindeformet numse og en mobil hængende i et etui på bæltet - overraskende nok var der en vielsesring på fingeren.
Der var den raffinerede bedstemor som førte an i en kædedans rundt i hele lokalet.
Der var en 70 årig gammel mand i bordeauxfarvet skjorte som dansede rundt i cirkler som små piger der prøver at danse ballet til musik.
Folk stod og bad inderligt til sangene og adskillige stod med armene rakt op og fremad. Alle levede sig 100 % ind i gudstjenesten.
Efter lovsang, kom prædiken. Den handlede om gavmildhed og tog udgangspunkt i både bibelcitater og prædikantens egne livserfaringer. Det var et meget spændende emne, men prædiken tog simpelthen en evighed, så mistede fokus helt til sidst. Det var lidt ærgerligt.
Efter en to timers lang gudstjeneste var vi (jeg, Sine, Peder, Mette og Lise) klar til at spise aftensmad på Foccacia Bar. Det var super lækkert, men desværre havde jeg ikke plads i maven til kage som dessert - og jer som kender mig, ved at jeg virkelig skal have været mæt så.
For at komme til vores bus, gik vi gennem Ben Yehuda (den centrale gågade) som vrimlede med liv, nu hvor sabbaten var ovre. Der var mennesker over alt, musik blev spillet forskellige steder og vi gik rundt uden jakker. Det var ikke til at fatte at det kun var februar, nærmere betegnet min fødselsdag.
Min 21. fødselsdag kan kun siges at have været rigtig god.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar