Tel Aviv

Jeg tilbragte fredag til lørdag i Tel Aviv.
Selvom det ikke er den typiske hovedstad med tonsvis af attraktioner, er det dejligt at besøge denne by.

I Jerusalem er man konstant omringet af religion, pånær fredag aften på Rivlin Street, en gade med barer som svagt giver en følelse af at være "hjemme" i Jomfru Ane Gade.
Bybilledet er præget af de religiøse, de ortodokse og de ultra ortodokse jøder med sort jakkesæt, slangekrøller og hovedbeklædning i form af en kippa eller en sort hat.
Det er ikke usædvanligt at se en person i bussen med toraen i hænderne og kroppen rokkende frem og tilbage, mens de inderligt ber til Gud.
Og altid før man skal ind til byen, overvejer man sin påklædning for at undgå misbilligende blikke. Det er tilladt at gå i korte shorts og stropbluser, men nogle gange har det også bare sine konsekvenser.

Jeg elsker at bo i Jerusalem. Det er så anderledes en by end alle andre byer jeg har oplevet.
Alligevel føler jeg en befriende udånding af lettelse når jeg stiger af bussen i Tel Aviv.
Jeg føler mig ikke undertryk i Jerusalem, men alligevel føler jeg mig bedre i stand til at slappe af i Tel Aviv.
Pludselig er jeg tilbage i den vestlige verden, hvor blandt andet folk går klædt efter temperaturen. Mændende bærer ikke lange silkekåber og kæmpe hatte af pels, og kvinderne bærer ikke lange nederdele og langærmede trøjer samt tørklæde eller paryk til at dække håret.
Man går i shorts og korte kjoler.

Man er tilbage til nutiden. Det er en by, hvor det ikke er gamle kirker og ruiner på to-do-listen, men hvor stranden er en af hovedattraktionerne.
Og det er bare indimellem enormt rart med enkelte pauser fra al den religion som omringer en i dagligdagen.